Opskrift på brunsviger

Opskrift på brunsviger

5.0 from 1 vote
Personer

8

Brunsviger er en populær dansk kage, der stammer fra Fyn. Den består af en blød gærdej med et generøst lag af brun farin på toppen. Brunsviger er kendt for sin søde og karamelliserede smag, samt dens bløde og luftige konsistens. Fynsk Brunsviger serveres ofte som wienerbrød til morgenmaden, som en del af en hyggelig eftermiddagskaffe eller til fødselsdag med slik og flag på, formet som en kagemand eller -dame.

Hold min skærm tændt

Ingredienser – Brunsviger (1 bradepande – ca. 8 personer):

  • Dej:
  • 1 æg

  • 50 g sukker

  • 50 g smeltet margarine

  • 1/2 tsk salt

  • 50 g gær

  • 2 dl vand

  • Ca 500 g mel

  • Remonce:
  • 500 g brun farin

  • 300 g blød margarine

  • 1/2 brev kagepulver

  • 3/4 dl vand

Fremgangsmåde – Brunsviger:

  • Dej:
  • Gær opløses i lunkent vand
  • Æg, sukker, smeltet margarine (ikke for varmt) og salt blandes i
  • Mel blandes i til det har en passende konsistens (så blødt som muligt, så du kan arbejde med den)
  • Æltes RIGTIG godt igennem
  • Dejen hviler i 30 min. inden den rulles ud på en bageplade med bagepapir i ca. 2 cm. tykkelse. Evt. overskydende dej kan bruges til boller
  • Efterhæver på bagepladen i ca. 30 min.
  • Prik huller i dejen med fingrene, så remoncen fordeler sig jævnt
  • Remonce:
  • Farin og blød margarine røres sammen med 1/2 brev kagepulver. Smelt evt. margarinen på forhånd, så den er nemmere at røre i, men husk at lade den køle af
  • Tilsæt 3/4 dl. vand
  • Rør remoncen til den er lys
  • Smør ud på den udrullede dej og fordel den jævnt

Tips

  • Bagning:
    Bages i ca. 25 min. ved 175 gr. til remoncen bliver blank

    Brunsvigeren skal helst laves samme dag, da den nemt bliver tør. Hvis den laves dagen før, skal den opbevares i en lufttæt beholder og gerne varmes let inden servering.

    Vi håber, at denne opskrift på Fynsk Brunsviger bringer glæde og hygge til dit hjem. Nyd kagen sammen med dine kære og skab gode minder.
  • Se flere lækre desserter og kager her